Weekend i Havanna

Søndag i Havanna. Vi er ved at kende byen en smule og befinder os godt i denne kontrastfyldte by. Vi er nu skiftet til et Casa hos hende som vi også går til spansk hos. Det er mindre, men også på mange måder mere charmerende, og hos hende bor en dansk og en svensk pige, som er studerende og derfor kan give os en masse tips.

På trods af at vi synes vi er godt forberedt, bliver vi snydt ind imellem, men vi har valgt at tage det med et smil og som en del af oplevelsen.

Efter at have gået rigtigt meget (vi kan i hvert fald ikke onde os selv en taxi) besluttede vi en dag at tage sådan en dobbeltdækker turistbus rundt i hele byen. Det var dejligt at se det hele uden at skulle bruge energi, og vi fik et godt overblik over de forskellige bydele.

Her i weekenden har vi forsøgt at gøre ”weekend-ting”. Vi var på bar og høre live-musik i fredags. Selvom musikken er inciterende har vi ikke lyst til at kaste os ud på dansegulvet. Det er som om vores kunnen ikke rigtigt rækker, og selvom der sikkert ikke er nogen der ville have noget imod at vi gav den hele armen med vores ”forsamlingshus-stil” så har vi altså ikke helt fundet modet endnu.

Lørdag var hele byen fyldt med folk i det pæneste tøj. Især teenagerne fyldte meget i gadebilledet, og der blev flirtet for fuld skrue. Et andet sted stod familier i kø for at få billig is, vi sprang køen over og betalte til gengæld 10 gange så meget og fik et udvalg der var 10 gange mindre. Vi har ikke helt forstået, hvordan vi opnår ting til samme priser som de lokale.

Lørdag aften var vi på jazz-club og høre noget fantastisk dygtige musikere, som vi ikke kender, men som vist er blandt de nye stjerner på jazzhimlen.

I dag, søndag ser det mere ud til at det er de gamle der er ude og blive luftet.

Her er stadig dejligt varmt og vi føler os lidt dumme i forhold til at have slæbt så meget varmt tøj med. Heldigvis kan vi opbevare noget af det hos Henrik når vi tager videre ud i landet, hvilket vi har planer om at gøre om en uges tid.

Vi kæmper stadig med det spanske. Peter er virkelig ihærdig selvom det er så svært for ham og jeg er fuld af beundring over hans vilje og ihærdighed.

Det er mærkeligt så hurtigt man vænner sig til varmen, farverne, lyset og lydene. Til morgen kom jeg til at tænke på, kulden og mørket derhjemme og så blev jeg endnu mere glad og taknemmelig over den mulighed jeg har her.

Vi har det fantastisk og har stadig vores første krise til gode. Humøret er højt og dagene heldigvis mange endnu.