Trinidad

I onsdags ankom vi til Trinidad og vi har slået os ned i en Casa med terrasser og fin udsigt ud over
byens tage. Næsten som på Gormsvej, bare temmelig meget mere eksotisk og med mange flere
palmer. Vejret er blevet noget varmere, selvom vi også har en del skyet vejr og vi har endnu engang
haft et af de der tropiske regnskyl, som virkelig vi noget.
Det er imidlertid skønt at opleve varmen, og om aftenen nyder vi at kunne gå rundt med bare arme
og ben.
Vores værtinde er en glimrende kok, og torsdag aften fik vi serveret hummer her på vores ”egen”
terrasse. Det var første gang for os begge to, og det lykkedes os at presse alle rædselshistorierne om
maveforgiftninger i baggrunden og nyde dette overdådige måltid – hvor vi endnu engang forspiste
os grundigt. Vi flottede os endda med en flaske hvidvin, og det var en rigtig dejlig og romantisk
oplevelse.
Vi kan i skrivende stund berolige alle med, at vi slap for ubehagelige eftervirkninger, andre end
dem der kommer af at have spist alt for meget.
Byen er anlagt på en måde som skulle besværliggøre det for evt. pirater. Man har sørget for at det
er svært at finde rundt og at få et overblik, så piraterne ikke bare lige kunne komme af sted med at
røve og derefter flygte.
Det er lykkedes måtte jeg sande den første morgen, hvor jeg løb mig en tur. Jeg havde jo hørt om
det, så jeg sørgede selvfølgelig for at tage en ”nem” vej, hvor jeg kun drejede fra 2 gange og det
meste af tiden løb ud af landevejen mod lufthavnen. Jeg syntes jeg havde mærket mig, hvordan der
så ud, de steder jeg havde drejet, men efter min halve times løb brugte jeg så alligevel 40 minutter
på at finde hjem. Oven i købet var jeg så dum, så jeg ikke havde medbragt hverken kort eller
adressen på der hvor jeg bor, så jeg kunne ikke engang spørge om vej. Jeg var nu aldrig nervøs, og
det var egentlig en helt fin oplevelse at mærke byens effektive piratforsvar på egen krop.
Byen skal efter sigende være Cubas smukkeste, og vi er enige. Her er utroligt velholdt og mange
flotte huse med krystallysekroner og mahognimøbler. Vi er ikke i tvivl om, at en pæn del af
velstanden kommer fra turisme, da der her er et helt andet fokus på os som ”dem der har penge
med”. Det er helt naturligt, og egentlig underligt, at det pludselig virker ucharmerende på os, at folk
kan henvende sig til os på engelsk og tilbyde os alle deres varer og tjenesteydelser.
Pludselig bliver vores lillebitte spanske ordforråd fuldstændig mixet op til en underlig blanding af
engelsk, dansk og spansk. Vi får os gjort forståelige, men det er ikke specielt kønt at høre på, og
man fornemmer også hurtigt, at deres engelske kun rækker til de få indlærte fraser, og ikke til en
dybere forståelse.
Torsdag eftermiddag, som var meget varm med sol fra en skyfri himmel, fik Peter mig overtalt til
at vi skulle leje nogle cykler og køre ned til en lille by ved vandet, som ligger 5 kilometer herfra. Vi
ville undersøge om vi kunne finde en lækker Casa med havudsigt fra verandaen, og der var da også
nogle stykker, men de var alle sammen optaget, og viste sig at være ligeså dyre som den vi har. Da
stedet heller ikke viste sig at være ”lige i øjet” bliver vi her, og det er også ganske glimrende.
Jeg var glad for at jeg lod mig overtale, men lige i situationen virkede det noget uoverskueligt at
skulle cykle 5 km op ad bakke (hjemturen) i bagende hede på en cykel uden gear. Jeg havde lige
glemt at jeg er supersej og at Vera har givet mig den der faktor 30 solcreme som klarer alt, så det
blev selvfølgelig en dejlig oplevelse.
I går var vi ved stranden hele dagen. Det var heldigvis for det meste lettere overskyet, og det viste
sig at være rigtig godt, for så kunne vores vinterblege danskerhud bedre klare mosten. Vandet var
dejligt, om end noget uklart, og det var en rigtig flot strand, så vi nød turens anden rigtige dase-på-
stranden dag. Trods solcremer af varierende faktor, lykkedes det os da også at få lidt farve uden at
blive forbrændte, så vi kom hjem, saltede og solmætte.
Vi så to lokale mænd som kom ind efter at have snorklet for at fange fisk. I første omgang kunne
vi kun ane deres fangst, for de stod i det lave vand og rensede fiskene som hang i en ring af tyk
ståltråd. Vi så dog at de omhyggeligt lagde 5-6 hummerhaler i deres svømmefødder. Senere da de
trak fangsten fri af vandet, så vi alle de mange farvestrålende fisk, og jeg fik lov at tage et billede
som vi lægger ud på Picasa, så I kan se det.
Lige nu er vi ved at lægge et løst ”budget” over de oplevelser vi gerne vil nå inden vores tur er
forbi. Herfra vil vi tage på en arrangeret snorkletur til en nærliggende ø med et flot koralrev, og vi
vil formentlig også tage et trek op i en naturpark i bjergene heromkring. Det afhænger dog lidt af
Peters akillessene som stadig volder problemer.
Foreløbig ser det ud til at vi bliver her til onsdag, og så går turen videre sydpå.
Som I vil kunne se, har jeg efter lange overvejelser ladet Peter skrive på min blog. Selvfølgelig
bliver hans indlæg cencureret af mig, så jeg kan stå inde for det han skriver, og jeg må jo nok
erkende, at han er en ganske udmærket skribent, som kommer med lidt nye vinkler til jeres Cuba-
forståelse. God fornøjelse med læsningen.